LÆDER

LÆDER

Lædertyper

Der findes tre forskellige typer læder. Hver type har sine fordele. Det er vigtigt at sætte sig ind i hvad, man har brug for, før man vælger læder. Vi har her givet en kort forklaring på, hvad man kan forvente af de forskellige typer.

Anilin

Anilinlæder er karakteriseret ved det behagelige touch og den naturlige overflade. Flot anilinlæder kræver en meget høj kvalitet af råhuder. Kun 5% af alle råhuder kan leve op til dette krav.
Anilinlæder er gennemfarvet og overfladen er som udgangspunkt ganske nøgen. I nogle tilfælde har læderet dog fået en let, smudsafvisende overfladebehandling i form af en tynd imprægnering. Dette forandrer dog ikke på nogen måde læderets natur. Alle naturmærker vil være synlige på huden, hvilket samtidig betyder, at huden fortsat ånder. Dette bidrager i høj grad til læderets komfort og eksklusivitet.

Semianilin

Semianilin er fuldnarvet læder, der har fået en let overfladefinish. Denne behandling gør læderet mere modstandsdygtigt og nemmere af vedligeholde. Samtidig beholder læderet sin gode siddekomfort. Fordelen ved semianilin er, at det kombinerer det naturlige look, som kendetegner anilinlæder, med en god holdbarhed og en nemmere vedligeholdelse. Semianilin tåler hårdt slid og er knap så modtagelig over for fedtstoffer og lys som anilin. 10-15% af alle råhuder lever op til kravene til semianilinhuder.

Dækfarvet

Dækfarvet læder er gennemfarvet og i modsætning til både anilin og semianilin overfladebehandlet. Dækfarvet læder er normalt også enten slebet eller printet . Dette medfører, at kun meget få naturmærker kan ses på overfladen. Fordelen ved dækfarvet læder er, at det er robust og meget holdbart samt yderst nemt at vedligeholde. Dette gør dækfarvet læder særdeles velegnet til alle typer møbler samt til institutionsbrug. Dækfarvet læder kan være blødt og behageligt, men siddekomforten vil dog aldrig blive helt den samme som ved anilin og semianilin læder. Op mod 80% af råhuderne anvendes til dækfarvet læder.

×

 

      TILBUD      
Møbelstof fra Kvadrat.
Mange dessin.


Uld pr mtr Kr. 200,-
Bomuld pr mtr Kr. 75,-

 

Tilbuddet gælder kun i vores butik
så længe lager haves.